Forside
Nyheder
Introduktion
Terrororganisationer
RAF 1968 - 1972
RAF 1973 - 1976
RAF 1977 - 1998
Medlemmerne
Ofrene
Biografier
Artikler
Fotoalbum - RAF
Fotoalbum - Ofre

Født: 3. september 1951 i Garding i Schleswig-Holstein.

RAF: juni 1976 – februar 1980

Fængslet: 22. januar 1981 – 13. marts 1998

Dannede par med Brigitte Mohnhaupt

Peter-Jürgen Boocks korte karriere i RAF blev meget voldelig. Som en af de helt centrale personer i RAFs anden generation, deltog han i de voldelige terrorhandlinger, der kulminerede i efteråret 1977. Trods den korte karriere havde han dog været med på sidelinien helt fra begyndelsen.

På mange måder vokser Peter-Jürgen Boock op i en helt almindelig tysk postkrigsfamilie. Hans far havde været professionel soldat i det Tredje Rige, og det faktum kom til at spille en stor rolle i sønnens ungdomsår. Som ung venstreorienteret er farens fortid for sønnen indbegrebet af alt ondt. Mange unge venstreorienterede er i 1960erne harme over, at tidligere nazister forholdsvis ustraffet har fået lov til at arbejde i det nye Vesttyskland.

Efter skolegangen kommer Peter-Jürgen Boock i mekanikerlære, men han dropper hurtigt ud. Hans forhold til biler kommer dog senere til at spille en rolle i hans karriere i RAF, hvor han i flere tilfælde fungerer som flugtbilist ved aktionerne.

Forholdet til forældrene i ungdomsårene er dårligt, og det præger stemningen i hjemmet. Peter-Jürgen Boock stikker af hjemmefra flere gange i ungdomsårene. I en periode på et års tid bor han i kollektiv i Holland, hvor han bliver arresteret i besiddelse af hash og hjemsendes til Tyskland. Efter sin arrestation forsøger han at begå selvmord, hvilket dog mislykkes. Hjemvendt kommer han på en fængselslignende ungdomsinstitution, hvor han blandt andet flere gange er i afvænning for sit misbrugt af piller. Han får dog ikke bugt med misbruget før mange år senere, da han er tæt på sit endelige brud med RAF.

På en af ungdomsinstitutionerne møder den unge Peter-Jürgen Boock de ældre og selvsikre Andreas Baader og Gudrun Ensslin. Endnu er RAF kun på tegnebrættet, men Peter-Jürgen færdes i miljøet og vil gerne deltage i noget mere. De andre finder ham dog for ung, og han får i første omgang ikke lov til at være med, da RAF opstår.

I 1973 bliver han gift med en anden senere RAF-terrorist Waltraud Liewald.

I 1975-1976 bliver Peter-Jürgen Boock medlem af RAF. Han har i mange år befundet sig i periferien, men får nu lov til at deltage på fuld tid. Han bliver sendt i træningslejr i Sydyemen, hvorefter han bliver et meget centralt medlem af RAFs anden generation. Modsat mange andre centrale medlemmer har han været med fra starten – om end kun i periferien. Hans viden om organisationen, dens medlemmer og historie er stor.

Den er et stærkt svækket RAF, som Peter-Jürgen Boock bliver medlem af. Den centrale ledelse er fængslet, men det er stadigvæk dem, der sætter dagsordenen og trækker i trådene. En stor gruppe af de ikke-fængslede har i april 1975 sat alt på et bræt ved at besætte den tyske ambassade i Stockholm. Besættelsen ender i en total fiasko med dødsfald og arrestationer til følge. RAF er efterfølgende splittet og stærkt svækket. Der skal udklækkes en ny generation, og Peter-Jürgen Boock skal komme til at spille en meget vigtig rolle i denne generation.

Den 8. februar 1977 bliver Brigitte Mohnhaupt løsladt fra Stuttgart-Stammheim-fængslet. Med sig har hun nogle meget klare retningslinier fra den fængslede topledelse i RAF. Alle ikke-fængslede RAF-medlemmer skal arbejde på at få frigivet de fængslede medlemmer. Brigitte Mohnhaupt er samtidig udnævnt til leder af de ikke-fængslede. Reelt har Brigitte Mohnhaupt fået overdraget den fulde operative ledelse af RAF. Kort efter løsladelsen begynder Brigitte Mohnhaupt og Peter-Jürgen Boock at danne par - ikke kun privat med også som de to absolutte operative topledere i RAF. 

Den 30. juli 1977 i Oberursel deltager Peter-Jürgen Boock som chauffør i kidnapningsforsøget af chefen for Dresener Bank Jürgen Ponto. Forsøget mislykkes da Jürgen Ponto bliver dræbt. Brigitte Mohnhaupt og Christian Klar skyder Jürgen Ponto ned på kloshold.

Den 25. august 1977 deltager Peter-Jürgen Boock i et mislykket raketangreb på en statsanklager. Boock har personligt konstrueret raketaffyringsmekanismen, men denne fejler. Selv påstår Peter-Jürgen Boock ved en senere lejlighed, at han med vilje saboterede sit våben.

I september 1977 deltager Peter-Jürgen Boock i den voldelige kidnapning af arbejdsgiverforeningsformanden Hanns-Martin Schleyer. Under kidnapningen myrder RAF-kommandoen Schleyers 41-årige privatchauffør Heinz Marcizs og hans tre livvagter; den 41-årige politimand Reinhold Brändle, den 24-årige politimand Helmut Ulmer og den 20-årige politimand Roland Pieler. Efterfølgende er Peter-Jürgen Boock med til at bevogte Schleyer i den meget langvarige kidnapning. Det hele ender medio oktober 1977 med tre ledende RAF-medlemmers selvmord og det efterfølgende mord på Hanns-Martin Schleyer. 25 år senere skriver Peter-Jürgen Boock en bog om hændelserne.

Hændelsesforløbet med kidnapningen af Hanns-Martin Schleyer ændrer langsomt Peter-Jürgen Boocks holdning til den væbnede politiske kamp. I de efterfølgende år bliver han mere og mere distanceret fra de andre centrale medlemmer.

I 1978 bliver 4 ledende RAF-medlemmer anholdt i Jugoslavien. De fire er Brigitte Mohnhaupt, Sieglinde Hofmann, Rolf Clemens Wagner og Peter-Jürgen Boock. De bliver dog løsladt, da Vesttyskland ikke vil indgå en fangeudveksling mellem de fire og 8 kroatiske politiske flygtninge.

Den arresterede Peter-Jürgen BoockI februar 1980 forlader Peter-Jürgen Boock RAF. Gruppen er på mange måder i opløsning, og mange af de resterende medlemmer på fri fod har ikke længere tillid til ham. Han vender tilbage til Hamborg i Vesttyskland, hvor han et års tid senere i januar 1981 bliver arresteret.

Under sin retssag fra maj 1984 til november 1986 forsøger han at nedtone sit engagement i RAF. Han bliver dog alligevel idømt livstidsstraf for sin deltagelse i mordene på Jürgen Ponto og Hanns-Martin Schleyer. I 1992 går han til bekendelse og indrømmer sit store engagement i RAF.

Peter-Jürgen Boock fra tiden efter løsladelsen.Trods livstidsstraffen bliver han løsladt den 13. marts 1998 efter 17 år i fængsel. Han slår sig efterfølgende ned som freelancejournalist i nærheden af Frankfurt.





|Forside| |Nyheder| |Introduktion| |Terrororganisationer| |RAF 1968 - 1972| |RAF 1973 - 1976| |RAF 1977 - 1998| |Medlemmerne| |Ofrene| |Biografier| |Artikler| |Fotoalbum - RAF| |Fotoalbum - Ofre|