Forside
Nyheder
Introduktion
Terrororganisationer
RAF 1968 - 1972
RAF 1973 - 1976
RAF 1977 - 1998
Medlemmerne
Ofrene
Biografier
Artikler
Fotoalbum - RAF
Fotoalbum - Ofre

1968 - 1972

1973 - 1976 - denne side

1977 - 1998

17. januar 1973: Første sultestrejke
RAF-fangerne indleder deres første sultestrejke. For at forhindre at RAF-fangeren kan kommunikere er de ellers blevet spredt ud over flere fængsler i Vesttyskland. Andreas Baader er indsat i fængslet i Schwalmstadt, Jan-Carl Raspe, Ulrike Marie Meinhof og Astrid Proll er indsat i forskellige afdelinger i fængslet i Køln. Gudrun Ensslin er i Essen, Holger Meins i Wittlich, Irmgard Möller i Rastatt og Gerhard Müller in Hamburg. RAF-fangerne er dog alligevel i stand til at holde kontakt med hinanden. De kommunikerer ulovligt gennem deres villige advokater.

9. februar 1973: Forflytning
Efter lang tids sultestrejke bliver Ulrike Marie Meinhof flyttet ud af isolationen i Kølns Ossendorf fængsel. Hun har på dette tidspunkt siddet isoleret i 8 måneder.

9. februar 1973: Løsladelse
Margrit Schiller er få dage før blevet idømt 2 år og 3 måneders fængsel. Nu prøveløslades hun fra fængslet i Hamborg mod at henvende sig en gang om ugen på en politistation. Hun vender tilbage til terroristtilværelsen i RAF.

12. februar 1973: Sultestrejke afsluttes
Da Ulrike Marie Meinhof er flyttet ud af isolationen afsluttes sultestrejken. Få dage senere flyttes Ulrike Marie Meinhof tilbage til isolationen.

14. februar 1973: udelukkelse ophævet
Advokat Otto Schillys udelukkelse fra forsvaret af Gudrun Ensslin ophæves af Forbundsforfatningsdomstolen.

26. februar 1973: Domsfældelse
Horst Mahler bliver idømt 12 års fængsel for medlemskab af en kriminel forening og for tre bankrøverier.

8. maj 1973: Anden sultestrejke
RAF-fangerne, der er spredt ud over flere fængsler i Vesttyskland, påbegynder deres anden sultestrejke. Sultestrejken varer omkring 2 måneder og afsluttes først den 29. juni 1973.

Juni 1973: Retssag
Retssagen mod Brigitte Asdonk, Monika Berberich, Ingrid Schubert, Irene Goergens, Eric Grusdat og Hans-Jürgen Bäcker begynder i Vestberlin. De anklages for en striber bankrøverier og for medlemskab af en kriminel forening.

29. juni 1973: Sultestrejke afsluttes
Efter den franske forfatter har udsendt en støtteerklæring for bedre forhold for de indsatte RAF-fanger afsluttes den anden sultestrejke.

juli 1973: Skeletfund
I en skov udenfor München finder man skelettet af det tidligere RAF-medlem Ingeborg Barz. Hun har været forsvundet i et år og rygtet går, at Andreas Baader har myrdet hende, da hun ville ud af RAF.

16. juli 1973: Første cellerazzia
Fængselscellerne tilhørende RAF-medlemmerne Andreas Baader, Gudrun Ensslin, Holger Meins, Irmgard Möller og Jan-Carl Raspe bliver gennemsøgt i en razzia.

22. juli 1973: Fangeflugt
Inge Viett, der er medlem af 2. juni bevægelsen, flygter fra fængslet Berlin-Moabit ved at save tremmerne over med en indsmuglet sav. Inge Viett bliver senere medlem af RAF.

6. August 1973: Bankrøveri
En bank i Hamborg bliver udsat for røveri. Udbyttet bliver på 60.000 DM. Dagen efter efterlyses Ilse Stachowiak og Ingrid Siepmann for røveriet.

1. oktober 1973: Retssag
I Frankfurt am Main begynder retssagen mod journalisten Marianne Herzog, der er anklaget for dokumentfalsk og væbnet bankrøveri. Efter en kort retsproces, hvor hun nægter at udtale sig bliver hun idømt 2 år og 3 måneders fængsel.

22. november 1973: Domsfældelse
Heinrich "Ali" Jansen bliver i Berlin idømt 10 års fængsel for to mordforsøg begået under hans anholdelse den 23. december 1970.

4. februar 1974: Arrestation
Ved politiaktioner i Hamborg og Frankfurt am Main bliver flere RAF-medlemmer anholdt og skydevåben, sprængstof og falske papirer beslaglægges. I Hamborg er det Ilse Stachowiak, Christa Eckes og advokat Eberhard Becker, der arresteres, mens det i Frankfurt am Main er Margrit Schiller, Kai-Werner Allnach og Wolfgang Beer, der bliver anholdt. Samme dag bliver Astrid Proll prøveløsladt og vender øjeblikkeligt tilbage terrorist-tilværelsen i RAF.

5. februar 1974: Forflytning
Gudrun Ensslin bliver forflyttet fra fængslet i Essen til fængslet Ossendorf i Køln. Hun bliver placeret i en celle ved siden af Ulrike Marie Meinhof.

6. februar 1974: Arrestation
I Amsterdam anholdes Axel Acherrath og Ekkehard Blenk.

7. februar 1974: Razzia
Igen gennemføres en koordineret razzia i RAF-fangerne celler.

1. marts 1974: Retssag
Rolf Pohle bliver idømt 6 år og 6 måneders fængsel.

7. marts 1974: Undersøgelse
Inden Andreas Baaders forsvarsadvokater får lov at besøge ham i fængslet bliver de fuld afklædt, gennemsøgt og bl.a. undersøgt i endetarmen.

April 1974: Forflytninger
Ulrike Marie Meinhof og Gudrun Ensslin bliver forflyttet fra fængslet i Køln til fængslet Stammheim i Stuttgart. De er de første indsatte i fængslets nye sikkerhedsafdeling. Det er meningen, at alle betydningsfulde RAF-medlemmer skal forflyttes til Stammheim. I det nye fængsel er man samtidig ved at bygge en retssal, der udelukkende skal bruges til de store RAF-retssager. Efter domsafsigelserne er det meningen, at retsbygningerne skal omdannes og bruges i fængslet.

27. april 1974: Forflytning
Marie Meinhof bliver midlertidig forflyttet til Moabit fængslet i Berlin. Hun er sammen med Horst Mahler og Hans-Jürgen Bäcker anklaget i retssagen om befrielsen af Andreas Baader i 1970. Politiet mener, at Hans-Jürgen Bäcker er manden, der skød den universitetsansatte Georg Linke under befrielsen. Ulrike Meinhof benytter lejligheden til at erklære endnu en sultestrejke blandt RAF-fangerne. Horst Mahler nægter at deltage i sultestrejken, hvilket af mange tolkes som om, at han ikke længere er medlem af RAF. RAF-medlemmet Monika Berberich tager afstand fra Horst Mahler, som hun ellers har kendt godt i mange år. Horst Mahler er færdig i RAF.

4. juni 1974: Arrestation
Advokaten Eberhard Becker, der bl.a. har assisteret med advokatbistand for flere medlemmer af Sozialististisches Patienten Kollektiv (SPK) bliver arresteret i Berlin.

28. juni 1974: Retssag
Retssagen mod flere RAF-medlemmer ender med følgende domme: Brigitte Asdonk bliver idømt 10 års fængsel, Hans Jürgen Bäcker idømmes 9 års fængsel, Monika Berberich idømmes 12 års fængsel, Irene Goergens idømmes 7 års ungdomsfængsel, Eric Grusdat idømmes 7 års fængsel og Ingrid Schubert idømmes 13 års fængsel.

13. september 1974: Tredje sultestrejke
RAF-fangerne i de vesttyske fængsler indleder deres tredje sultestrejke.

2. oktober 1974: Forflytning
Andre Baader overflyttes til fængslet Stammheim i Stuttgart. Holger Meins skal også overføres, men overførslen udsættes, da han er for afkræftet.

9. november 1974: DødsfaldDen afkræftede Holger Klaus Meins på sit dødsleje
Holger Klaus Meins dør af sult i fængslet Wittlich i Rheinland-Pfalz. Han er stærkt afkræftet og har mistet omkring 37 % af sin oprindelige kropsvægt. Ifølge hans forsvarsadvokater, der besøger ham få timer før hans død, vejer han kun omkring 42 kg. Dødsfaldet afføder en række demonstrationer og protester i vesttyske byer og i mange europæiske lande.
Efter dødsfaldet får Holger Meins nærmest helgen-status på den politiske venstrefløj i hele Vesteuropa. Mange anser hans dødsfald for et politisk mord og RAF oplever en hidtil uhørt popularitet. De fleste RAF-medlemmer sidder fængslet, men andre kommer til i kølvandet på det politiske stormvejr, som dødsfaldet afstedkommer.

10. november 1974: SkuddrabVestberlin øverste dommer Günther von Drenkmann
Vestberlins øverste dommer Günther von Drenkmann bliver skudt. RAF tager senere ansvaret for mordet. Mordet er formentlig en hævnaktion efter Holger Meins dødsfald. 2. juni-bevægelsen menes at stå bag mordet.

12. november 1974: Politibeskyttelse
Som en direkte konsekvens af mordet på Günther von Drenkmann bliver en lang række politikere og embedsmænd sat under politibeskyttelse.

26. november 1974: Politiaktion
I en storstillet politiaktion bliver omkring 100 lejligheder i 12 vesttyske byer gennemsøgt af politiet. Flere forsvarsadvokater får deres kontorer gennemsøgt.

29. november 1974: Retssag
Det ledende RAF-medlem Horst Mahler idømmes 14 års fængsel i Vestberlin. Ulrike Marie Meinhof idømmes 8 års fængsel. Hans Jürgen Bäcker kendes ikke-skyldig.

4. december 1974: Besøg i fængsletForfatteren Jean Paul Sartre ved Stammheim-Stuttgart fængslet
Andreas Baader får besøg at den berømte franske eksistentialist og forfatter Jean-Paul Sartre, der offentligt har støttet RAF-medlemmernes sultestrejke. Besøget bliver en fiasko. Sartre beskriver efterfølgende Andreas Baader som "umådelig dum" og "et røvhul".

1. januar 1975: Lovgivning
Lovpakken "Lex Baader-Meinhof" træder i kraft. De nye love gør det bl.a. muligt for en dommer at udelukke en advokat, hvis der er mistanke om, at advokaten deler politisk opfattelse med den tiltalte. De nye love gør det også muligt for en retssag at fortsætte uden den tiltalte, hvis denne selv er skyld i fraværet (f.eks. afkræftet efter sultestrejke).

Januar 1975: Razzia
Atter engang foretages der en grundig razzia mod de fængslede RAF-medlemmer.

3. februar 1975: Udelukkelse af advokater
Tre forsvarsadvokater for nogle af de fængslede RAF-medlemmer udelukkes som beskikkede forsvarere af deres klienter. De tre udelukkede er Klaus Croissant, Kurt Groenewald og Hans-Christian Ströbele.

5. februar 1975: Sultestrejke ophæves
RAF-medlemmernes strejke afbrydes. Medlemmerne har sultestrejket i 145 dage.

27. februar 1975: BortførelseDet berømte foto af den tilfangetagne Peter Lorenz
CDU-lederen i Vestberlin Peter Lorenz bliver kidnappet kort efter, at han har forladt sit hjem i Zehlendorf i Vestberlin. Peter Lorenz er borgmesterkandidat for CDU ved valget tre uger senere. Werner Sowa, der er chauffør for Peter Lorenz, identificerer senere Angela Luther som en af bortførerne. Hun er medlem af 2. juni-bevægelsen, der hurtigt tager ansvaret for kidnapningen. Myndighederne udlover en dusør på 100.000 DM.

28. februar 1975: Foto
Tidligt om morgenen offentliggøres et billede af Peter Lorenz, hvor det fremgår, at han er bortført af 2. juni-bevægelsen. Bevægelsen kræver øjeblikkelig løsladelse af 6 terrorister i tyske fængsler. De seks er Horst Mahler, Verena Becker, Gabriele Kröcher-Tiedemann, Ingrid Siepmann, Rolf Heissler og Rolf Pohle. Bortset fra Horst Mahler, der er tidligere RAF-medlem, er alle tilknyttet 2. juni-bevægelsen. Kidnapperne kræver af myndighederne, at de stille et Boeing 707 fly til rådighed inden tre dage. Herefter skal de seks fængslede flyves til et land efter eget valg. Samtidig skal de have en sum penge. For at garantere sikkerheden kræver kidnapperne, at tidligere borgmester Heinrich Albertz tager med på flyveturen. Albertz indvilliger i at deltage.

1. marts 1975: TV-udsendelse
I en aftenudsendelse i tv bliver Gabi Kröcher-Tiedemann og Horst Mahler interviewet. De vil ikke deltage i 2. juni-bevægelsens befrielsesaktion og nægter at forlade fængslet.

4. marts 1975: Flyrejse
Kidnappernes krav bliver opfyldt og den tidligere borgmester Heinrich Albertz vender hjem til Frankfurt am Main med Boeing-flyet, der har været i Syd-Yemen med Rolf Pohle, Verena Becker, Ingrid Siepmann, Rolf Heissler og Gabriele Kröcher-Tiedemann, der alligevel vælger at deltage i aktionen. Samme aften frigives en uskadt Peter Lorenz i Berlins Wilmersdorf-kvarter. Samtidig iværksættes en af Tysklands største menneskejagter.

24. marts 1975: Razzia
Den fjerde razzia mod de fængslede RAF-medlemmer gennemføres.

30. marts 1975: Anholdelse
Petra Krause og Elisabeth van Dyck bliver anholdt i Zürich sammen med tre schweizere.

15. april 1975: Protest
4 højtstående amerikanske advokater protesterer mod lovpakken "Lex Baader-Meinhof". Deres protest fører dog ingen vegne.

22. april 1975: Udelukkelse af advokat
Klaus Croissant bliver af Stuttgarts højesteret udelukket fra forsvaret af Andreas Baader.

24. april 1975: Razzia
Den femte razzia mod de fængslede RAF-medlemmer gennemføres.

24. april 1975: Ambassade-besættelse
Baron Andreas von Mirbach"Kommando Holger Meins" (Siegfried Hausner, Hanne-Elise Krabbe, Karl-Heinz Dellwo, Lutz Taufer, Bernhard-Maria Rössner og Ulrich Wessel)) besætter den tyske ambassade i Stockholm i Sverige og tager 12 ansatte på ambassaden som gidsler. Ambassadebesættelsen udvikler sig hurtigt meget voldsomt. Ambassaden er beliggende øverst i et bygningskompleks, og da det svenske politi indtager de nederste etager, truer RAF-medlemmerne med at skyde ambassadens militære attaché Baron Andreas von Mirbach, hvis politiet ikke trækker sig tilbage. Politiet trækker sig ikke tilbage og Andreas von Mirbach bliver myrdet.
Kommandoen kræver i alt 26 "politiske" fanger løsladt. Blandt de 26, der kræves frigivet, er alle fængslede RAF-medlemmer. Kommandoen truer med at skyde et gidsel hver time indtil deres krav bliver mødt, og efter første time myrdes ambassadens handelsattaché Dr. Heinz Hillegart. Den tyske regering afviser alle krav.
Den tyske ambassaden i Stockholm under aktionenRAF-medlemmerne har mineret store dele af ambassaden med TNT. Ved midnatstid lyder en eksplosion inde fra ambassaden. Meget tyder på at eksplosionen var skyldes en fejl. RAF-medlemmet Ulrich Wessel bliver øjeblikkeligt dræbt, mens flertallet af de andre RAF-medlemmer bliver forbrændte. RAF-medlemmet Siegfried Hausner bliver svært forbrændt. Alle terrorister arresteres herefter uden at gøre modstand. Trods sine svære forbrændinger overføres Siegfried Hausner og de andre arresterede RAF-medlemmer i de efterfølgende dage til Tyskland.
Ambassadebesættelsen markerer enden for den første generation i RAF. Nye folk har overtaget efter flertallet af medlemmerne fra første generation enten er døde eller fængslede. Mange af de nye medlemmer kommer fra Socialist Patients Collective (SPK).
En af omdrejningspunkterne i RAF er på dette tidspunkt advokaten Siegfried Haag. Han har tidligere arbejdet sammen med RAF-forsvarsadvokaten Klaus Croissant. Anden generations vigtigste målsætning i de kommende år bliver at få frigivet første generations ledere.

2. maj 1975: Udelukkelse
Advokaten Kurt Groenewold bliver af Stuttgarts højesteret udelukket for forsvaret af Andreas Baader.

5. maj 1975: Dødsfald
RAF-medlemmet Siegfried Hausner, der blev svært forbrændt under aktionen mod den tyske ambassade i Stockholm, dør i Stammheim-fængslet i Stuttgart af sine kvæstelser.

9. maj 1975: Razzia
Andreas Baaders celle gennemsøges.

9. maj 1975: Anholdelse
Advokat Siegfried Haag bliver anholdt og den kvindelige advokat Marielouise Beckers kontorer gennemsøges.

9. maj 1975: Anholdelse
Under en anholdelse på en parkeringsplads i Köln bliver Werner Sauber og Karl Heinz Roth hårdt sårede af skud og bliver anholdt. Roland Otto bliver også anholdt. En politimand bliver også såret.

13. maj 1975: Udelukkelse
Hans-Christian Ströbele bliver udelukket fra forsvaret af Andreas Baader.

17. maj 1975: Udvisning og anholdelse
Elisabeth van Dyck bliver udvist af Schweiz og sendt til Vesttyskland, hvor hun straks anholdes.

20. maj 1975: Udelukkelse
Udelukkelsen af Klaus Croissant fra forsvaret af Andreas Baader stadfæstes af Forbundsdomstolen.

21. maj 1975: Retssag begynder
Retssagen mod RAFs ledende medlemmer begynder i den nykonstruerede retssal i Stammheim-fængslet i Stuttgart. Retssalen er bygget specielt til formålet og sikkerhedsniveauet er højt. Advokaterne Otto Schily, Marielouise Becker, Rupert von Plottnitz og Helmut Riedel leder forsvaret, men Andreas Baader er uden forsvarsadvokat, da de tre advokater Klaus Croissant, Kurt Groenewald og Hans-Christian Ströbele i februar er blevet udelukket fra forsvaret af Andreas Baader. Dommer Theodor Prinzing er øverste dommer under retssagen.

5. juni 1975: Retssagens anden dag
I begyndelsen af retssagens anden dag gør Andrea Baader opmærksom på, at han stadigvæk ikke er repræsenteret af en advokat. Samtidig påstår han, at RAF-medlemmernes celler er aflyttet. Påstanden er rigtigt, men først to år senere indrømmet myndighederne, at RAF-medlemmernes celler kortvarigt blev aflyttet.

12. juni 1975: Berufsverbot
Advokat Kurt Groenewold bliver belagt med et foreløbigt berufsverbot af advokatsammenslutningen i Hamborg.

23. juni 1975: Arrestation og razzia
Advokaterne Klaus Croissant og Hans-Christian Ströbele bliver arresteret og Klaus Croissants kontor i Stuttgart bliver gennemsøgt. Advokat Marielouise Beckers kontorer gennemsøges igen.

29. juni 1975: Dødsfald
Det tidligere RAF-medlem Katharina Hammerschmidt dør af kræft, mens hun er fængslet. Hendes dødsfald bliver senere voldsomt kritiseret, da hun angiveligt er blevet nægtet rettidig behandling.

18. juli 1975: Løsladelse
Advokat Hans-Christian Ströbele bliver løsladt.

20. juli 1975: Arrestordre
Advokat Hans-Christian Ströbele kræves igen fængslet, mens får lov at blive på fri fod mod at melde sig til politiet hver uge.

1. august 1975: Udelukkelse
Forbundsdomstolen stadfæster udelukkelsen af advokat Kurt Groenewold for forsvaret af Andreas Baader.

12. august 1975: Løsladelse
Advokat Klaus Croissant løslades mod kaution.

19. august 1975: Tiltale
De fire fængslede fra RAFs hårde kerne (Andreas Baader, Gudrun Ensslin, Jan-Carl Raspe og Ulrike Marie Meinhof) bliver officielt tiltalt for bl.a. 4 mord og 54 mordforsøg. De kræves idømt fængsel på livstid.

26. august 1975: Udelukkelse
Forbundsdomstolen stadfæster udelukkelsen af advokat Hans-Christian Ströbele fra forsvaret af Andreas Baader.

2. september 1975: Retssag
Retssagen mod RAF-medlemmerne Manfred Grashof, Wolfgang Grundmann og Klaus Jünschke begynder i Kaiserslautern. Igen foregår retssagen under stærk politibevogtning.

9. september 1975: Anholdelser
Inge Viett, Juliane Plambeck og Ralf Reinders, der alle tre er medlemmer af 2. juni-bevægelsen, bliver anholdt i Vestberlin.

13. september 1975: Anholdelser
Fritz Teufel og Gabriele Rollnick fra 2. juni-bevægelsen bliver anholdt i Vestberlin. Med anholdelserne den 9. september 1975 og den 13. september 1975 er størstedelen af de toneangivende medlemmer af 2. juni-bevægelsen nu fængslede. Senere bliver en del af de fængslede fra 2. juni-bevægelsen medlemmer af RAF.

13. januar 1976: Retssag
En række RAF-medlemmer stilles for retten i Hamborg. Blandt de anklagede er bl.a. Margrit Schiller, Christa Eckes, Ilse Stachowiak, Eberhard Becker, Wolfgang Beer, Ekkehard Blenk, Helmut Pohl og Kay Werner Allnack. Et af anklagemyndighedens kronvidner er Dierk Hoff, der tidligere fremstillede bomber for RAF.
Kay-Werner Allnack, der netop er kommet sig efter en kræftsygdomsforløb, har brudt med RAF efter to års varetægtsfængsel. Han nægter dog at vidne mod sine tidligere kampfæller.

16. marts 1976: Domsfældelse
Irmgard Möller idømmes 4½ års fængsel for sine aktiviteter i RAF. Gerhard Müller, der fungerer som et af anklagemyndighedens kronvidner mod RAFs hårde kerne, får 10 års fængsel. Under retssagen mod Müller er anklagen for mordet på politibetjenten Norbert Schmid blevet frafaldet. Anklagemyndigheden er overbevist om, at Gerhard Müller er politimorder, men alligevel frafaldes tiltalen og frafaldet opfattes da også af mange som en belønning for hans virke som kronvidne. Trods meget belastende vidneudsagn slipper Gerhard Müller for drabstiltalen.

6. maj 1976: Retssag
Retssagen mod de overlevende ambassadebesættere fra Kommando Holger Meins (Lutz Manfred Taufer, Karl-Heinz Dellwo, Bernhard-Maria Rössner og Hanna-Elise Krabbe) begynder i Düsseldorf.

7. maj 1976: Skuddrab
Under en rutinemæssig færdselskontrol i Sprendlingen (Hessen) bliver den 22-årige politimand Fritz Sippel skudt. De dræbende skud menes at være affyret af et RAF-medlem.

9. maj 1976: Selvmord
Ulrike Marie Meinhof begår selvmord ved at hænge sig i sin celle i Stammheim-fængslet. Selvmordet udløser øjeblikkelige sympatistrejker blandt fangerne i fængsler over hele Vesttyskland. I Stammheim-fængslet går omkring 1/3 af fangerne i strejke. I de efterfølgende dage demonstrerer talrige mennesker i tyske byer og i byer spredt over hele Vesteuropa. Selvmordet bliver af mange udlagt som et mord.
Meget tyder på, at Ulrike Marie Meinhof var raget uklar med de tre andre fængslede fra RAFs hårde kerne, og derfor så hun ingen anden udvej end selvmordet. Andre fængslede fortæller efterfølgende, at Ulrike Meinhof i længere tid har været deprimeret og nedtrykt.

15Ulrike Marie Meinhofs begravelses. maj 1976: Begravelse
Ulrike Marie Meinhof begraves på Mariendorf-kirkegården i Vestberlin. Begravelsen bliver et tilløbsstykke. Tusinder af sympatisører deltager i begravelsen. En del af deltagerne er maskerede.

7. juli 1976: Fangeflugt
RAF-medlemmet Monika Berberich og de tre medlemmer af 2. juni-bevægelsen Inge Viett, Gabrielle Rollnick og Juliane Plambeck flygter fra fængslet i Vestberlin. De overmander en vagt og flygter over muren.

8. juli 1976: Vidneforklaring
Det tidligere RAF-medlem, der samme år har fået 10 års fængsel, vidner mod RAFs hårde kerne under retssagen i Stammheim-fængslet i Stuttgart. Gerhard Müller bliver et vigtigt vidne, da han meget deltaljeret kan beskrive RAFs struktur og kommandoveje. Som modydelse får Garhard Müller nedsat sin egen fængselsstraf.

17. juli 1976: Anholdelse
Advokat Klaus Croissant bliver igen anholdt af politiet.

21. juli 1976: Arrestationer
RAF-medlemmet Monika Berberich arresteres i Vestberlin. Samme dag arresteres Rolf Pohle i Athen. Pohle har tidligere skaffet våben til RAF. Pohle udleveres til retsforfølgelse i Vesttyskland efter massivt tysk pres i begyndelsen af oktober samme år.

22. juli 1976: Vidneforklaring
RAF-medlemmet Brigitte Mohnhaupt vidner til fordel for forsvaret i retssagen mod RAFs hårde kerne. Med Mohnhaupt som vidne forsøger forsvaret at så tvivl om Gerhard Müllers belastende vidneudsagn tidligere på måneden.

28. juli 1976: Vidneforklaring
RAF-medlemmet Klaus Jünschke vidner til fordel for forsvaret i retssagen mod RAFs hårde kerne. Under vidneafhøringen angriber Jünschke dommer Theodor Prinzing.

29. september 1976: Domsfældelse
Der falder dom ved retten i Hamborg. Christa Eckes idømmes 7 års fængsel; Helmut Pohl idømmes 5 års fængsel; Margrit Schiller idømmes 4 år og 8 måneders fængsel; Eberhard Becker idømmes 4½ års fængsel; Ekkehard Blenk idømmes 3 års fængsel; Ilse Stachowiak idømmes 4½ års fængsel; Wolfgang Beer idømmes 4½ års fængsel og Kay-Werner Allnach idømmes 2 års fængsel.

22. november 1976: Anholdelse
Advokat Siegfried Haag bliver arresteret i Frankfurt am Main. Haag har længe været en af de centrale personer i genopbygningen af RAF.

27. november 1976: Anholdelse
Roland Mayer bliver anholdt i Frankfurt am Main.

13. december 1976. Anholdelse
Sabine Schmitz og Waltraud Boock, der er bekendte af Siegfried Haag, bliver anholdt i Wien efter et mislykket bankkup.





|Forside| |Nyheder| |Introduktion| |Terrororganisationer| |RAF 1968 - 1972| |RAF 1973 - 1976| |RAF 1977 - 1998| |Medlemmerne| |Ofrene| |Biografier| |Artikler| |Fotoalbum - RAF| |Fotoalbum - Ofre|