Rote Armee Fraktion (RAF) var en vesttysk venstreorienteret terrorgruppe, der blev grundlagt i 1970. Gruppen var aktiv fra 1970 til 1998, da den opløste sig selv. Gruppen var særligt aktiv i maj 1972 og i efteråret 1977, hvor gruppens aktiviteter udløste en regeringskrise i Vesttyskland.

RAF grundlagdes med inspiration fra andre terrororganisationer. Formålet var at føre byguerillakamp mod det kapitalistiske Vesttyskland, som i RAF-medlemmernes optik var en fascistisk politistat.

RAF’s virke og historie opdeles ofte i tre generationer. Den første generation af RAF bestod af grundlæggerne og deres ligesindede bekendtskabskreds. Første generation betegnede de aktive medlemmer fra 1970 til 1975, hvor anden generation trådte i karakter med besættelsen og sprængningen af den tyske ambassade i Stockholm. Anden generation bestod primært af folk fra Sozialististisches Patienten Kollektiv (SPK) og denne generation varede fra 1975 til ca. 1980, hvor så mange SPK-medlemmer efterhånden var arresteret, at nye kræfter måtte overtage kontrollen med RAF. RAF’s tredje generation betegnede de medlemmer, der var aktive fra 1980 til opløsningen i 1998.

RAF havde gennem sin historie et samarbejde med flere andre terrororganisationer. De samarbejdede bl.a. med den vesttyske 2. juni-bevægelse, den franske organisation Action Directe, den palæstinensiske terrororganisation PFLP og den italienske terrorgruppe De Røde Brigader. Et formelt samarbejde med DDR blev tilmed afsløret, da de to tysklande blev genforenet.

RAF udførte en lang række bankrøverier, bombesprængninger, mord og kidnapninger. Blandt gruppens ofre var bl.a. den tyske arbejdsgiverformand Hanns-Martin Schleyer, rigsadvokaten Siegfried Buback, bankdirektørerne Jürgen Ponto og Alfred Herrhausen, justitskammerpræsidenten Günther von Drenkmann, Siemenslederen Karl Heinz Beckurts, embedsmanden i det tyske udenrigsdepartement Gerold von Braunmühl, Treuhandchefen Detlev Karsten Rohwedder, Tysklands militærattaché i Stockholm Andreas von Mirbach og handelsattachéen samme sted Heinz Hillegart. Desuden dræbtes en række politibetjente, sikkerhedsvagter og privatchauffører i regulære skuddueller.

Baggrunden bag navnet Rote Armee Fraktion er ikke en entydig historie. Forskellige mennesker har forskellige versioner af navnets betydning og symbolik. Først og fremmest er der en symbolværdi bag hvert enkelt ord i navnet:

• Rote: Ordet signalerer en socialistisk overbevisning.
• Armee: Ordet signalerer en militant selvopfattelse.
• Fraktion: Ordet signalerer en selvopfattelse af at være en del af en større yderligtgående venstreorienteret og revolutionær helhed.

Udtrykket Rote Armee (Røde Hær) skaber selvsagt også associationer til den sovjetiske Røde Hær og dennes nedkæmpelse af Nazityskland i anden verdenskrig. Rote Armee Fraktion var meget antinazistisk og en selvforståelse som antinazister har givet været vigtig for nogle af medlemmerne af Rote Armee Fraktion. Endvidere mener andre, at Rote Armee også er en pendant til den japanske terrorbevægelse Rengo Sekigun (Røde Hær), der blev stiftet i 1969. Forkortelsen RAF kan også være et ironisk indslag, da det engelske flyvevåben Royal Air Force, der jævnede talrige tyske byer med jorden unde anden verdenskrig, netop forkortes RAF.

I pressen fik gruppen navnet Baader-Meinhof-banden efter befrielsen af Andreas Baader i 1970. Denne betegnelse brugte gruppe aldrig selv. Nok var Andreas Baader gruppens absolutte leder og omdrejningspunkt, men Ulrike Meinhof havde bestemt ikke en lignende status. At hendes navn kom til at figurere skyldtes udelukkende det faktum, at hun var en kendt journalist.