Forside
Nyheder
Introduktion
Terrororganisationer
RAF 1968 - 1972
RAF 1973 - 1976
RAF 1977 - 1998
Medlemmerne
Ofrene
Biografier
Artikler
Fotoalbum - RAF
Fotoalbum - Ofre

Født: 15. august 1940 i Bartholomä i Baden-Württemberg.
Død: 18. oktober 1977 i fængslet Stuttgart-Stammheim.

Dæknavn: Grete

RAF: april 1968 – 18. oktober 1977 (selvmord)

Fængslet: 3. april 1968 – 13. juni 1969
Fængslet: 7. juni 1972 – 18. oktober 1977 (selvmord)

Dannede par med Andreas Baader

Gudrun Ensslin var en af de ledende kræfter i den første genration af RAF. Hun var lederen Andreas Baaders kæreste, og hun beskrives af tidligere RAF-medlemmer som RAF's intelektuelle leder.

Gudrun Ensslin var det fjerde barn af syv. Hendes far, Helmut Ensslin, var præst i den evangeliske kirke i Tyskland, og det fortælles at hun holdt af at læse i Biblen som barn. Gudrun var en god pige, der klarede sig godt i skolen og var bevidst om de sociale uretfærdigheder i verden såvel som i Vesttyskland.

Som 18-årig rejser Gudrun Ensslin til Pennsylvania i USA for gå et år på high school. Hjemvendt herfra får hun et stipendium fra Studienstiftung des deutschen Volkes (en tysk fond, der uddeler stipendier til særligt dygtige studerende) og begynder i 1960 at studere pædagogik på Pädagogischen Hochschule i Schwäbisch-Gmünd for at blive lærer.

I 1963 forlader hun lærerstudiet for at studere tysk som hovedfag og engelsk som bifag på Eberhard-Karls-Universitetet i Tübingen. Her møder hun samme år den venstreorienterede Bernward Vesper, med hvem hun grundlægger det lille forlag Studio für neue Literatur, der kun når at udgive to bøger..

Gudrun Ensslin i den eksperimentelle film "Das Abonnement"I 1965 bliver Bernward Vesper og Gudrun Ensslin gift og flytter til Vestberlin. Gudrun fortsætter sit studium på Freien Universität Berlin. Den 13. maj 1967 føder Gudrun Ensslin sønnen Felix Robert Ensslin i Vestberlin. I mellemtiden er hun blevet mere og mere engageret i det spirende ungdomsoprør og i flere venstreorienterede bevægelser. Samme år som sønnen bliver født, møder Gudrun Ensslin Andreas Baader. Ægteskabet knager og Gudrun Ensslins medvirken i den halvpornografisk eksperimentelle film "Das Abonnement", gør ikke det ægteskabelige forhold bedre.

Den 2. juni 1967 deltager Ensslin i den politiske protest omkring Shahen af Irans besøg i Vesttyskland. Under demonstrationen opstår der kampe mellem tilhængere og modstandere af Shahens besøg og den unge studerende Benno Ohnesorg bliver skudt af en politibetjent. Begivenheden bliver skælsættende for de militante kræfter på den tyske venstrefløj. F.eks. tager terrorgruppen "2. juni bevægelsen" navn efter begivenheden. For Gudrun Ensslin bliver begivenheden også skælsættende. I hendes øjne understreger begivenheden, at Vesttyskland stadig er en fascistisk stat som under Hitler.

I januar 1968 er ægteskabet med Bernward Vesper endegyldigt slut, og Gudrun overgiver sit barn til en plejefamilie. Gudrun Ensslin og Andreas Baader danner herefter par og beslutter sig for, at bekæmpe den fascistiske stat vesttyskland aktivt. Ensslins tidligere ægtefælde Bernward Vesper begår selvmord den 15. maj 1971 på en psykiatrisk klinik i Hamborg.

Andreas Baader og Gudrun Ensslin under retssagen i 1968.Den 2. april 1968 udbryder der brand i to forretninger i Frankfurt an Main. Tre dage senere arresteres Gudrun Ensslin, Andreas Baader, Thorwald Proll og Horst Söhnlein for brandstiftelse. Aktionen er udført i protest mod kapitalismen og krigen i Vietnam. I oktober 1968 bliver de fire brandstiftere idømt tre års fængsel. De bliver prøveløsladt i juni 1969, men da de ikke kan overholde betingelserne for prøveløsladelsen flygter Ensslin, Baader og Proll til Frankrig.

I marts 1970 bliver Baader og Ensslin enige med advokaten Horst Mahler om, at de skal indlemmes i hans nye revolutionære enhed. Gruppen består bl.a. af de senere RAF-medlemmer Astrid Proll (lillesøster til Thorwald Proll), Monika Berberich, Manfred Grashof og dennes kæreste Petra Schelm. Horst Mahler er gruppens leder, men Baader øjner mulighed for at overtage lederskabet.

Den 3. april 1970 bliver Andreas Baader og Astrid Proll stoppet af politiet. Baader bliver anholdt, da hans identifikationspapirer er falske. Herefter begynder Horst Mahler-gruppen at planlægge Baaders befrielse fra fængslet.

Den 14. maj 1970 bliver Andreas Baader befriet fra Freien Universitäts Dahlem Institut i Rote Armee Fraktions første aktion. En vigtig brik i aktionen er den kendte venstrefløjsjournalist Ulrike Marie Meinhof. Hun og Baader påstår, at ville skrive en bog sammen, og derfor får Baader lov til at forlade fængslet. Ud over Meinhof deltager Ensslin selv, samt Irene Goergens, Ingrid Schubert, Astrid Proll og Peter Homann. Befrielsesaktionen er meget voldsom, og en af instituttets ansatte, Georg Linke, bliver skudt i maven, men overlever.

I juni 1970 rejser den stærkt eftersøgte gruppe via Østberlin til Jordan for at modtage militær træning i en Fatah-lejr nær Annam. Opholdet viser sig hurtigt at være problematisk for de palæstinensiske værter. Den kulturmæssige kløft mellem de frigjorte tyskere og de militære muslimmer er for stor, og gruppen må rejse tilbage til Berlin igen i begyndelsen af august måned.

Hjemme i Berlin begynder gruppen at planlægge flere store aktioner. Den 8. oktober 1970 bliver en del af gruppens medlemmer anholdt af politiet i Vestberlin. De anholdte er Ingrid Schubert, Brigitte Asdonk, Irene Goergens, Monika Berberich og gruppens leder Horst Mahler. Herefter overtager Andreas Baader det egentlige lederskab af gruppen, men bag kulissen er det Gudrun Ensslin, der er den gruppens organisator og intellektuelle leder.

Den 11. maj 1972 placerer "Kommando Petra Schelm" tre bomber ved det amerikanske militære hovedkvarter i Frankfurt an Main. Eksplosionerne dræber en amerikansk Vietnam-veteran og sårer 13. Kommandoen består af RAF’s hårde kerne: Ensslin, Baader, Jan-Carl Raspe og Holger Meins.

Dagen efter, den 12. maj 1972, efterlader "Kommando Thomas Weissbecker" en bilbombe på en parkeringsplads ved Bundeskriminalamt i München. 60 biler ødelægges ved eksplosionen. Kommandoen består af Ensslin, Baader og Holger Meins.

Den 1. juni 1972 bliver Andreas Baader, Holger Meins og Jan-Carl Raspe anholdt i Frankfurt an Main. Gudrun Ensslin er ude af sig selv af sorg over arrestationen af kæresten Andreas Baader. En uge senere, den 7. juni 1972, bliver hun selv anholdt i en butik i Hamborg. En ekspedient bemærker af Ensslin er bevæbnet, og politiet kan kort efter anholde hende.

I Vesttysklands længste og mest bekostelige retssag gennem tiderne bliver Ensslin den 28. april 1977 idømt livsvarigt fængsel. Den døde Gudrun Ensslin i Stammheim-fængslet

Trods flere forsøg på at befri de fængslede RAF-terrorister gennem kidnapninger, bombesprængninger o.l. lykkedes det ikke. Den vesttyske regering vil ikke give efter for terroristernes pres. Den 18. oktober 1977 begår Gudrun Ensslin selvmord ved at hænge sig i sin celle i fængslet Stuttgart-Stammheim. Samme dag begår Andreas Baader og Jan-Carl Raspe også selvmord, mens et andet RAF-medlem forsøger et selvmord, der dog mislykkes. Selvmordene er foranlediget af en meget voldsom kidnapning og en mislykket flykapring.

De tre døde begraves på Dornhalden-kirkegården udenfor Stuttgart. Begravelsen bliver et tilløbsstykke. Pressefolk og RAF-sympatisører fra hele Europa deltager i begravelsen.




|Forside| |Nyheder| |Introduktion| |Terrororganisationer| |RAF 1968 - 1972| |RAF 1973 - 1976| |RAF 1977 - 1998| |Medlemmerne| |Ofrene| |Biografier| |Artikler| |Fotoalbum - RAF| |Fotoalbum - Ofre|