Forside
Nyheder
Introduktion
Terrororganisationer
RAF 1968 - 1972
RAF 1973 - 1976
RAF 1977 - 1998
Medlemmerne
Ofrene
Biografier
Artikler
Fotoalbum - RAF
Fotoalbum - Ofre

Født: 12. juni 1950 i Stuttgart.
Skudt: 6. september 1978 i Düsseldorf.

RAF: ? – september 1977

Fængslet: aldrig fængslet

I RAF er Willy-Peter Stoll kendt som den glade og morsomme dreng, der var med atil at sætte fut i det ellers meget alvorlige arbejde. Aktionen mod Hanns-Martin Schleyer kom dog til at vende op og ned dette. Efter aktionen er han ikke til at kende igen, og han forlader RAF kort efter.

Den 1. juli 1977 overfalder Willy-Peter Stoll og Knut Folkerts en våbenhandler i Frankfurt. De to terrorister stjæler en række våben. Røveriet er en del af planlægningen af kidnapningen af arbejdsgiverformanden Hanns-Martin Schleyer.

Den 5. september 1977 deltager Willy-Peter Stoll sammen med tre andre RAF-medlemmer i kidnapningen af Hanns-Martin Schleyer. Under overfaldet dræbes Schleyers chauffør og hans tre livvagter. Willy-Peter Stoll udviser under overfaldet en chokerende dødsforagt. Underskudvekslingen løber han zig-zag ind gennem kugleregnen for at komme tæt på sine modstandere, som han dræber med en byge af kugler fra sin maskinpistol.

Fire mennesker er efterladt dræbt, da Hanns-Martin Schleyer bliver kidnappet.Overfaldet og drabene på Schleyers chauffør og livvagter knækker Willy-Peter Stoll mentalt. Hans koldblodighed og dumdristighed chokerer ikke kun hans kammerater, men også ham selv. Willy-Peter Stoll bliver som den første afløst og fritaget for at vogte over den kidnappede Schleyer. Han er mentalt i krise, og han sendes derfor til Düsseldorf for at tage sig af andre opgaver.

RAF-medlemmerne, som Willy-Peter Stoll efterlod sammen med Schleyer, er bekymrede for ham. Flere gange forsøger de at kontakte ham i Düsseldorf, men uden held. Dagens efter ringer Willy-Peter Stoll tilbage. Han undskylder og beder om noget tid alene. Med disse ord forlader han RAF og ingen RAF-medlemmer hører fra ham igen.

Den 6. september 1978 træder Willy-Peter Stoll ind i en Kinesisk restaurant i Düsseldorf. Her bliver han genkendt, og politiet bliver kontaktet. Kort efter er Willy-Peter Stoll omringet og et hvert håb om at undslippe er væk. Alligevel trækker Willy-Peter Stoll sit våben for at gå til modangreb. To betjente skyder samtidig og Willy-Peter Stoll bliver dræbt.





|Forside| |Nyheder| |Introduktion| |Terrororganisationer| |RAF 1968 - 1972| |RAF 1973 - 1976| |RAF 1977 - 1998| |Medlemmerne| |Ofrene| |Biografier| |Artikler| |Fotoalbum - RAF| |Fotoalbum - Ofre|